Tips til at få ryddet op i tankerne!

Tips til at få ryddet op i tankerne!

Samtidig med at vi får ryddet op i vores hjem, er det også en god idé at få ryddet ud i tankerne og starte nye vaner.

Vi har et par tips til dig, som kan hjælpe dig med at få ryddet ud i gamle tanker og vaner og skabe plads til nyt.

Ryd op i hjemmet

Når du rydder op i hjemmet, rydder du også op i tankerne. Når du slipper alt det fysiske rod og den bagage, du slæber rundt på, men ikke længere skal bruge, ser du næsten øjeblikkeligt også lysere på dit tankemylder.

Skriv dagbog

Nogle gange kan helt tilfældige tanker, følelser, ting du skal, bekymringer og idéer myldre rundt i hovedet og kræve al din tankevirksomhed.

Når du skriver dagbog, får du tankerne ud af hovedet og ned på papiret, du får styr på dem, handler på dem og gør plads til nye tanker.

Når du har gjort det bare et par dage, vil du se forskellen – og når du har skrevet dine tanker ned, oplever du ikke samme trang til at holde fast i dem for enhver pris.

Slip det, der har været og er væk

En masse tanker relaterer til din fortid. Slip det, der tynger. Giv dig god tid til at gennemgå dine mentale arkivmapper, og slip de minder, der gør det tungt at være i nutiden.

Tag det positive – eller læringen – fra de fejltagelser, du har begået, brug dem til at forbedre nutiden, og smid resten ud. Du kan alligevel ikke ændre fortiden, så der er ingen grund til at hænge fast i den.

Mediter

Det kan måske godt lyde lidt vel mystisk for nogen, men meditation kan hjælpe dig til at lære at have dit fokus på lige der, hvor du er nu. Når du er i stand til at fokusere hele din opmærksomhed på én ting, f.eks. din vejrtrækning, vil alle andre tanker drive væk.

At gøre det i fem minutter om dagen vil hjælpe dig til at rense dit sind, og du får en ren, klar følelse, som hjælper dig til at tage imod ny information og gå dagen i møde med lettere skridt.

Vi håber, at disse tips til en mental oprydning kan hjælpe dig til at klare tankerne og føle dig mere fredfyldt, glad og som et nyt menneske.

Og mens du er ved at rydde ud i gamle tanker og måske mangler plads derhjemme, kan vi lige fortælle dig, at Shurgard har en stribe forskellige lagerrum, hvor du kan opbevare dine ting midlertidigt.

Skriv et svar