Er dit barn i tvivl, når det gælder valg af studie? Har han eller hun altid været lidt af en eventyrer? Måske er det lige sagen at studere i udlandet?
At studere i udlandet er en fantastisk mulighed for at få udvidet sin horisont. Det kan ændre dit barns fremtid og vil på mange måder være en berigende oplevelse.
VORES TOP 4-FORDELE:
No hablo español
Den bedste måde at lære et nyt sprog er at tale det hele tiden! At lære det lokale sprog er en del af integrationen, og man får rigtig meget ud af sit udlandsophold.
De lokale vil værdsætte den studerendes forsøg på at tale sproget og vil give ham eller hende mulighed for at blive endnu bedre.
Nogle steder tilbyder universiteterne sprogkurser, så studerende/udstationerede hurtigere lærer sproget.
At kunne skrive et ekstra sprog på cv’et er også en stor fordel for dit barns fremtidige karriere.
Uddannelse
Lad os ikke glemme den vigtigste grund til, at du synes, det er en god idé, at dit barn pakker rygsækken og forlader hjemlandet: nemlig, uddannelse! At vælge uddannelse baner også vejen for valg af fremtidigt job.
Nogle skoler eller universiteter tilbyder måske særlige fag, som passer perfekt til dit barns interesser. At vælge den rigtige skole er det første vigtige trin i dit barns fremtidige jobliv.
Se verden
At opleve et nyt land handler også om at forstå de lokale og at lære deres kultur, vaner og traditioner at kende. Udenfor klasseværelset venter en helt ny verden på at blive opdaget!
Dit barn får mulighed for at udforske sit ny hjemland, dets natur og kulturen.
Og hvorfor ikke kigge nærmere på nabolandene også? Udvekslingsstudenter udvider deres horisont og får et helt netværk af internationale venner.
Uafhængighed & modenhed
De fleste unge mennesker, som vælger at studere i udlandet, forlader den trygge rede for første gang. Og det er et stort skridt, da de bevæger sig ud på dybt vand og selv skal klare ting som at anskaffe sig en bankkonto eller sørge for at komme til tandlægen.
Det kan være forbundet med store følelser at sende sit barn til udlandet. På den ene side opmuntrer du dem til at tage af sted, på den anden skal du også slippe dem.
Nogle forældre lejer børneværelset ud for på den måde at udfylde tomrummet.
Og i mellemtiden befinder barnets ejendele sig trygt på et lager. Tag en snak med en af lagereksperterne hos Shurgard, og hør, hvad mulighederne er.
Skriv et svar