Sådan pakker du madras og sengetøj!

Sådan pakker du madras og sengetøj!

Vi har alle brug for vores skønhedssøvn! Efter en lang flyttedag til et nyt hus har du i hvert fald – og der er ikke noget bedre end at krybe i din egen seng, vel?

Så uanset om du bare flytter sengen fra et gammelt til et nyt hjem, eller den skal opmagasineres, nu hvor ungerne er flyttet hjemmefra (og du måske skal omdanne deres værelse til dit eget træningscenter?), så skal den pakkes og opbevares korrekt.

Her er det, du skal vide:

Ryd sengen

 width=

Start med at fjerne puder, dyner og topmadras. Alle lagner, dyne- og pudebetræk skal vaskes, tørres og lægges pænt foldet sammen i deres egen flyttekasse. Du vil gerne putte dig i rent sengetøj den første nat i det nye hjem!

Rul dynen sammen, og læg den i en bomuldsvaskepose eller et stort pudebetræk. Kom også den i en kasse.

Nu har du god mulighed for at friske din madras op. Hæld natron på overfladen, og støvsug det op. Det fjerner al snavs og lugt – og din madras får nyt liv.

Få nogen til at hjælpe

Madrasser og senge er store og tunge, så medmindre du har købt professionel hjælp, skal du bruge mindst 2 personer til at flytte sengen.

Læn madrassen opad væggen, og ryd et område, så du har plads til at gøre alting uden risiko for at beskadige eller miste noget.

 width=

Skil sengen ad – husk at tape de løse dele sammen. Læg skruer og mindre dele i en pose, som tapes fast på sengen. Så risikerer du ikke at miste de virkelig vigtige små skruer.

Pak ind

En god madras holder i 10-15 år, så du skal helst undgå snavs eller væske på den under transporten.

Beskyt den med en særlig madraspose af plast – den kan du købe hos dit lokale Shurgard-lagerhotel. En madraspose beskytter madrassen mod at blive ødelagt, beskidt eller våd (og dermed mod bakterier, husstøvmider eller skimmelsvamp). Ikke nogen, du har lyst til at dele seng med!

Undgå folder

Nogle madrasser i memory-skum kan rulles sammen, men de fleste madrastyper må ikke foldes eller bøjes (især hvis de har en kerne i midten).

Når to personer tager fat i hver sin ende, kan den flyttes om på siden. Det er godt at frigøre en sti fra soveværelset til udgangen, så du undgår at vælte ting, når du skal have madrassen ud.

Hvis du bare skal flytte madrassen fra et sted til et andet, kan du læne den opad en væg, når den ikke er i brug. Hvis den skal opmagasineres i et stykke tid, skal den lægges ned. Og lad være med at stille noget tungt ovenpå. Den skal kun have form af din krop!

Det var det. Så ankommer din madras sikkert til det nye hjem og er klar til en perfekt første nat her.

 width=

Hvis du har brug for at opmagasinere din madras i længere tid, er et lagerrum en god løsning. Du slipper for store ting i huset, hvor de bare fylder, og de opbevares tørt og rent. I sin madraspose venter den trygt og godt på, at du får brug for den igen. Find nærmeste lagerhotel på Shurgard.

Vi bruger næsten en tredjedel af vores liv i sengen! Hvad er dine bedste tips til at få en perfekt seng?

Skriv et svar