Sommeren er over os, og vi glæder os alle til den forestående ferie. Hvis du ikke har nogen til at passe dine potteplanter imens, går det hele nok alligevel!
Tjek vores tips herunder, så du holder dine grønne babyer i live henover sommeren.
1. Køb de rigtige planter
Kaktus, sukkulent, svigermors skarpe tunge kan klare sig i månedsvis uden vand. Men du har måske nogle helt andre planter? Ja, så kan du hoppe over det tip!
2. Flyt dine planter ind i skyggen
Flyt dine planter væk fra vinduet til et køligere område, hvor de ikke er udsat for direkte sollys. Så har de brug for mindre vand.
3. Beskær dem
Hvis du klipper overflødige grene eller blomster af, har de heller ikke brug for samme mængder vand.
4. Hold jorden fugtig
Læg et lag af små sten eller barkflis ovenpå jorden, så vandet ikke kan fordampe.
5. Arranger et selvvandingssystem
Tjek YouTube-videoen herunder, og få idéer til at lave dit eget selvvandingssystem til dine planter:
https://www.youtube.com/watch?v=1qeTXrj4qgE
Alternativt kan du, hvis du ikke har lyst til at gøre det selv, nøjes med at købe en af tingene – du skal bare bruge en stor beholder med nok vand til den periode, du er væk.
Har du tips til pleje af dine sommerblomster? Del dem med os i kommentarfeltet herunder.
Skriv et svar