Lær kunsten at belyse dit hjem

Lær kunsten at belyse dit hjem

Belysning er et vigtigt element i alle husets rum. Det sætter stemningen, udgør et dekorativt element – og fungerer naturligvis også som lyskilde.

Det handler om langt mere end bare at finde den rigtige lampeskærm – brug flere lyskilder til at skabe den rette balance. Her får du vores guide til kunsten at belyse dit hjem.

Allerførst vil vi gerne introducere dig til de fire hovedkategorier indenfor belysning:

1. Arbejdslys: Det bedste lys! Det lys, du har brug for på steder, hvor du skal arbejde med en hobby. Eller arbejde.

Det er fx gulvlamper, bordlamper og spotlamper.

2. Hyggebelysning: Giver rummet dets særlige atmosfære.
Hellere et generelt blødt lys end et klart lys.

Det er fx baggrundsbelysning, lysdæmpere og specialpærer.

3. Dekorativ belysning: Dette lys bruges som pynt eller til at give et rum dybde eller tekstur.

Det kan fx være uplight, væglamper eller billedbelysning.

4. Generel belysning: Det dækker alt andet! Det er som regel en kombination af forskellige lyskilder, men handler mest om loftslyset.

Fx loftslamper eller lysekroner.

Hvordan bruger du belysning i dit hjem?

Alle rum har hver sin anvendelse og kræver dermed forskellig belysning.

Start altid med arbejdslyset, og find ud af, hvor du har opgaver. Derefter fylder du på med dekorativ og hyggebelysning.

Sådan bruger du lys i stuen eller køkkenet:

Oplys stuen

Aktiviteter i stuen som at læse eller skrive kræver et arbejdslys. En justerbar gulvlampe ved siden af sofaen er en god løsning. Du kan dreje lyset, så det lyser, hvor du skal bruge det.

Bordlamper ved siden af lænestole er fine at pynte med og kan give et godt spotlys, hvis der er brug for det.

Så skal du overveje hyggebelysningen. Hvordan gør du rummet hyggeligere?

Prøv indbyggede spots i loftet til at skabe en afslappet, intim atmosfære, når du har gæster.

Bordlamper med store skærme, som lukker lyset inde, og pærer med en lav styrke giver også et blødt lys. En lysdæmper er vigtig til at skabe den rigtige atmosfære i et rum, der bruges til flere formål.

Din dekorative belysning kan bruges til at fremhæve indretningen af din stue.

Billedbelysning bruges til at fremhæve et særlig smukt kunstværk. En markant loftspendel eller en lysekrone kan være stuens midtpunkt. En lyskæde skaber liv på en tom væg.

Detaljer og hygge på samme tid.

Tip fra en prof? Væglamper med up- eller downlight giver liv til væggen. De kan også bruges til at oplyse et mørkt hjørne – så rummet ser større ud.

Du har nu kastet det helt rigtige lys over din stue!

Og så til køkkenbelysningen

Du skal have fokus på arbejdslyset til arbejdsområder som køkkenbordet, vask og komfur.

Vælg LED-lys under overskabene, så du får det rigtige lys til de rigtige områder. Sæt LED-lyset langt fremme, så du ikke kun får lys på det bageste af bordpladen.

Brug hyggebelysning i køkkenet til køkkenøen, hvor I spiser morgenmad, eller over spisebordet.

Smarte loftspendler er et godt valg, da de belyser området godt, pynter og skaber den rigtige atmosfære. Et godt tip er at hænge et ulige antal pendler op for at skabe balance.

Dekorativ belysning i køkkenet kan være LED-bånd under bordkanten eller køkkenøen, over skuffer og overskabe eller til at oplyse hylderne i skabene.

De fremhæver design og funktionalitet i køkkenet og skaber også en varm atmosfære.

Snart er dit køkken den perfekte base for madlavning og gæstebud!

Hvordan kunne du tænke dig at bruge vores tips til belysning i resten af hjemmet?

 

Skriv et svar