Du har skabt din egen pallestol eller designet en fantastisk ny knagerække. Og når du er færdig, kan du bare ikke vente med at vise dit gør det selv-projekt til hele verden. Du er ved at revne af stolthed.
Men hvorfor er det lige, at vi bliver så stolte, når vi har skabt noget med vores egne hænder? Lad os dykke ned i psykologien og se nærmere på det!
Hvad er stolthed?
Definitionen på stolthed er ‘glæde over og tilfredshed med en bedrift, formåen, genstand el.lign. som man direkte eller indirekte er (eller føler at være) anledning til eller i besiddelse af’.
Hvilket – ifølge videnskaben – bidrager til vores selvfølelse.
Med målet for øje
Lad os tage en pallestol eller -bord som eksempel. Forestil dig, at du har fundet (p)inspiration på nettet og måske endda har fået lidt ekspertråd med på vejen. Det gør, at du har en forestilling om det endelige resultat, og du har nu et mål at gå efter.
Du går i gang og begynder at skabe dit eget møbel. Når det er færdigt, kan du se, at det blev præcist, som du havde forestillet dig det. Måske endda lidt bedre!
Og du kan takke dig selv og dit hårde arbejde for, at projektet blev en succes. Du klarede den! Og det er præcis derfor, du er stolt.
Anerkendelse af andre
At føle stolthed er resultatet af en god indsats. Men hvornår er en indsats god?
Vi bedømmer vores succes på de komplimenter, vi får af andre. Tag nu dit pallebord for eksempel: Du vil gerne have, at det bliver lige så godt – og helst lidt bedre – end din kammerats, så det skiller sig ud og bliver set. Det er på det her trin, at du reelt fisker efter komplimenter!
Sociale medier
Og du behøver ikke få dem direkte og i det virkelige liv. Også likes på Facebook eller hjerter på Instagram og Twitter tæller. Det forklarer, hvorfor folk elsker at dele deres kreationer på sociale medier og vise internettet, hvor dygtige de er.
Og når det er sagt – hvad venter du så på? Få hænderne op af lommen, del din kreativitet med andre, og gør dig selv stolt! Du finder masser af inspiration på vores Shurgard-blog.
Hvilket gør det selv-projekt er du mest stolt af? Del dine kommentarer herunder.
Skriv et svar