Hvad er hot i køkkenet?

Hvad er hot i køkkenet?

Hvis dit køkken skal have en opgradering, er NU det rette tidspunkt.

Med de mange fine trends, der findes lige nu, får du nemt et funktionelt og fantastisk køkken!

Lad os se på, hvad der er hot i køkkenet lige nu.

Det industrielle look

Skal dit køkken være slidstærkt, råt og cool? Så er det industrielle look lige dig.

Brug råmaterialerne i køkkenet som blikfang. Tænk i betongulve, fritlagte mursten og metalbeslag.

Hvis du ikke vil gå all in på det industrielle look, kan du nøjes med at tilføje nogle detaljer som frithængende pærer, trådkurve eller hylder i genbrugstræ.

 width=

Armatur

En køkkenvandhane med en skulpturel facon kan også give dit køkken det lille ekstra.

En vandhane af form som et ‘C’, ‘U’ eller ‘L’ har de reneste linjer og giver vasken et flot arkitektonisk præg. Og grebene? Enkeltgreb er mere minimalistiske. 2 greb giver det helt rigtige industrielle look.

Overvej også funktionaliteten. Vil du gerne have muligheden for at vælge mellem næsten kogende vand og helt iskoldt vand? Skal du have svingtud eller udtræksbruser? Der findes så mange modeller i dag, så overvej nøje ikke bare form, men også funktionalitet.

Og til sidst: metal og farve? Krom er klassisk … men messing og matsort er også en mulighed.

 width=

Farve på køkkenet

Har du brug for farver, når du laver mad?

Blå og grøn er altid et hit, når det handler om farver. Vælg en mørkere nuance som marineblå eller flaskegrøn, som begge er meget trendy.

 width=

Dine hårde hvidevarer skal også i spil. Bosch har fx en serie af køleskabe i farver, hvor fronten kan skiftes ud. Du kan selv tilpasse dit køkken, når du vil!

 width=

www.bosch-home.co.uk

Matsort træ

Sammen med en mørkere tendens indenfor vægfarver har også matsort træ fået en renæssance.

Sort er et frækt valg til køkkenet, mens matsort giver dit køkken en moderne, elegant og sofistikeret kant.

IKEA har et omfattende sortiment, Kungsbacka, hvis du vil set nærmere på det!

 width=

www.ikea.com

Stænkplade med stil

Stænkpladen er ikke længere kun en funktionel detalje bag komfuret.

Den er blevet et stilikon i køkkenet. Overvej, hvordan du vil bruge den som kontrast til resten af køkkenet.

Fliser er stadig et populært valg og et klassisk rent look. Men helt blanke eller metaloverflader bliver også stadigt mere populære og har en mere dramatisk effekt.

Leg med forskellige materialer, som passer til resten af indretningen. Klinker eller skiferplader ser godt ud i et køkken med industrielt look.

 width=

Opkoblet madlavning

Få et intelligent køkken med smart digital teknologi.

Dine hårde hvidevarer gør dit køkken til hjemmets kommunikationscentral. App-baserede køleskabe som Samsungs Family Hub bruger touchskærme til indkøbslister, kalendere og kameraer, der kan se ind i køleskabet.

Intelligente ovne tager hånd om maden og tilbereder den perfekt. Smart i en fart.

Andre køkkenredskaber som fx en iKettle koger vand via en app – perfekt når du er på vej hjem og ser frem til en kop te eller kaffe. Og hvorfor ikke montere nogle sensorstyrede lyskilder? De reagerer på bevægelse, så ingen fedtfingre her!

Hvad har du på indkøbslisten til dit drømmekøkken?

Del dine yndlingskøkkendesign med os i kommentarfeltet herunder.

Skriv et svar