Hold nytårsforsætterne

Hold nytårsforsætterne

Har du et nytårsforsæt? Pas på! Statistikken siger, at 1/3 har givet op allerede efter en måned. Men ingen panik! Det kan lykkes for dig.

Uanset om du vil i bedre form eller leve mere bæredygtigt – du kan!

Følg vores råd til at få nytårsforsættet til at holde lidt længere.

1. VÆLG ÉT FORSÆT

Hvis du vil for meget, er det sværere at lykkes. Det fornuftige er at vælge ét enkelt forsæt, som du kan fokusere på. Og hvis du hurtigt når i mål, kan du altid snuppe et mere.

2. VÆR REALISTISK

Lad være med at tro, at du kan løbe et maraton om fire uger, hvis du aldrig har løbet før. Du har brug for et mål, du kan nå – og en realistisk tidsramme.

3. LÆG PLANER

Skal du have læst op på, hvordan man holder op med at ryge? Eller prøve at finde de helt rigtige løbesko? Få fat i det udstyr, de materialer eller den viden, der kan hjælpe dig til at nå i mål.

4. FÅ STØTTE

Kender du nogen, som har samme mål som dig? I så fald kan I støtte hinanden. Del jeres planer for at nå i mål.

Hvis du ikke kender nogen – kan du finde en støttegruppe til at hjælpe dig. Både online og fysiske grupper virker – bare det, at man har folk med samme planer, hjælper en på vej, de dage hvor det er svært.

5. SKRIV DET NED, SIG DET HØJT

Fortæl folk om dit forsæt. Skriv det ned. Læs det igen og igen. Jo mere “officielt” dit forsæt er, desto mere sandsynligt er det, at du holder det.

Overvej at skrive et kort med forsættet, som du kan sætte på køleskabet, så du bliver mindet om det dagligt.

6. DET ER OK AT FALDE I

Ok, det kan måske godt lyde lidt negativt, men giv ikke op, selvom du falder i. Overvej, hvorfor det skete. Og prøv, om du kan undgå at stå i samme situation igen.

7. BELØN DIG SELV

Hvem sætter ikke pris på en belønning for et job, man har klaret? Beløn dine handlinger. Sæt mål for dig selv.

Giv dig selv en lille belønning, når du når dem. Det kan give dig lige den ekstra motivation, der får dig til at holde ud.

Uanset hvad du har valgt som dette års nytårsforsæt: Held og lykke. Fokusér på årsagerne til, at du tog beslutningen, og hold fast. Du kan klare det!

Hvad er dit nytårsforsæt i år?
Fortæl os om det i kommentarfeltet.

Skriv et svar