Det er så tilfredsstillende at genbruge gamle ting og sager og give det et nyt, herligt liv eller bare en mindre makeover.
Denne flok vaser ser virkelig skønne ud på bordet, eller de kan bruges til at pynte på en hylde eller tilføje rummet en smuk og enkel japansk stil.
Jeg havde nogle enkle glasvaser, som havde brug for et løft, men du kan også bruge almindelige vandglas eller redskabsholdere til at skabe nogle lignende vaser.
Du kan også være kreativ og bruge dem til at opbevare malerpensler eller kontorartikler eller paraplyer i entreen, afhængigt af størrelsen. Dyk ned i køkkenskabene og se, hvad du kan finde og bruge til at fremstille dine egne vaser med, jo mere unikt desto bedre!
Når du alligevel er på jagt efter ting til upcycling, kan du lige gøre skabene rene ved samme lejlighed. Det, du ikke længere skal bruge, men heller ikke vil upcycle eller smide ud, kan du sætte på et lagerhotel.
Materialer:
Flere beholdere med lige sider i forskellige størrelser.
- Bambus-dækkeservietter
- Graniteffekt-spraymaling
- Dobbeltklæbende tæppetape
- Universallim
- Hobbykniv
- Lineal
- Blyant
- Saks
- Sort akrylmaling
- Tynd malerpensel
Vejledning:
1. Start med at at forberede den enkleste af vaserne. Læg papir ud, så du beskytter dit arbejdsunderlag, og giv hele vasen et tyndt lag spraymaling med graniteffekt. Det er vigtigt at påføre flere tynde lag.
Når det er tørt, giver du den et nyt lag, og sådan fortsætter du, indtil du er tilfreds. Du kan vende vasen, så bunden også får maling, men du behøver ikke spraye indeni vasen.
2. Til bambusvaserne skal du rulle dækkeservietten om vasen, så du kan se, hvor meget du skal bruge i højden og længden. Marker med en blyant.
3. For at få den rigtige højde ruller du dækkeservietten ud igen, placerer linealen langs blyantmarkeringen og markerer med en hobbykniv. For mig var det nemmest først at skære i bambussen med hobbykniven.
4. Derefter brugte jeg saksen til at klippe helt gennem bambussen.
5. Hvis du har helt enkle bambusdækkeservietter som denne tynde version, jeg har brugt, kan du male et mønster rundt om vasen.
Bare en enkelt række prikker eller streger ser rigtig godt ud uden at være for meget. Lad det tørre.
6. Nu skal du finde din blyantmarkering af højden og klæbe et stykke dobbeltklæbende tape på langs, som skal holde bambusstykkerne på plads, før du retter kanten til. Brug hobbykniven til at skære gennem bambussen. Det, der ikke skal bruges, falder af.
7. For at få dækkeservietten til at hænge fast på vasen, sætter du mere dobbeltklæbende tape fast rundt om vasen, i toppen, midten og bunden.
8. Træk papiret af tapen, også af tapen på dækkeservietten, og placer dækkeservietten rundt om vasen.
Start i den ene ende og stram den til om glasset, så dækkeservietten rammer bunden hele vejen rundt. Stop lige før det sidste lille stykke, og hold den sidste flap åben.
9. Træk en streg lim fra top til bund lige ved siden af der, hvor du startede. Når du lukker den sidste flap på plads, får du derfor en forstærket lukning, så alt bliver på plads.
Så er de klar til det, du vil bruge dem til. Jeg kan selv godt lide at bruge dem til vilde, langstilkede blomster, og lade dem være midtpunktet i et rum.
Skriv et svar