Er dit badeværelse det rene kaos? Toiletsager overalt? Og stakkevis af håndklæder?
Badeværelset er ofte hjemmets mindste rum, og alligevel fylder vi det godt og grundigt op med ting!
Hvis det lyder bekendt, så kan vi hjælpe dig med at få styr på din opbevaring og få tingene sat på plads – så dit badeværelse går fra mareridt til meditativ oase.
Her er vores bedste idéer til at indrette selv det mindste badeværelse.
Dobbeltstang til badeforhæng og håndklæder
Denne løsning er superenkel, og du får dobbelt så meget plads. En stang til badeforhænget. Og en anden til dine håndklæder.
Perfekt til at holde håndklædet, mens du er i bad, og igennår du har tørret dig. Genialt!
Ud med beholderne
Ud med alle plastflaskerne – vælg en shampoobar i stedet. Win-win. Det er ikke alene miljøvenligt, da du undgår plastaffald – shampoobaren fylder også meget mindre end flaskerne.
Du finder et fantastisk sortiment på nettet. En lille bar klarer ca. 80-100 hårvaske – det svarer til 3 x 250 ml shampooflasker! Spar plads, samtidig med at du passer på miljøet.
Ryd ud
Husk, at ikke alt, hvad der har med badeværelset at gøre, behøver være PÅ badeværelset.
Flyt det mindre vigtige ud. Ekstra håndklæder kan måske ligge i et skab et andet sted. Rejseflaskerne og førstehjælpsgrejet kan også opbevares andre steder.
Flyt rundt
I et lille rum har du brug for fleksibel opbevaring.
Denne rullevogn er helt perfekt. Det smalle design gør, at den passer ind stort set overalt – og fordi den er på hjul, kan du flytte den derhen, hvor du har brug for den.
Opbevaring under vasken
Badeværelser har ofte upraktiske steder – brug dem til din fordel!
Pladsen under vasken er et godt eksempel på et uudnyttet sted, hvor du nemt kan opbevare ting og sager.
Hæng det på døren
Bagsiden af døren har også potentiale.
Her kan du hænge et spejl, hvis du ikke har vægplads et andet sted. Det er perfekt til et spejl i fuld højde, hvor du kan tjekke dit færdige resultat.
Du kan også bruge bagsiden af døren til knager eller håndklædeholdere, der hænger på dørens overkant.
Er dit lille badeværelse skønt eller skrækkeligt?
Del dine gode råd og tips herunder.
Skriv et svar