Alle har brug for et velindrettet skur, men fordi det kan knibe med pladsen, ender det ofte med at være en kaotisk losseplads for ting, der ikke bliver brugt.
Hvis du skal have styr på dit skur, har vi nogle praktiske tips.
1. Ryd op
For det første: Gør status over alt det, der har fundet vej til skuret. Hvad har du brug for? Hvad bør ikke være der? Skaf dig af med eller sælg alt det, der ikke hører hjemme i dit skur.
2. Hylder
Invester i hylder. Det er afgørende at have et godt opbevaringssystem, og hylder giver bedre plads. Fritstående hylder i plast eller metal er ideelle, da de kan tilpasses ud fra den plads, du har brug for, med justerbare hylder, der passer til de ting, du skal opbevare.
3. Opbevaring af værktøj
Anbring de ting, der benyttes tit, på samme sted, så det er nemmere at finde alle de dele, du skal bruge til et projekt.
Og opbevar dem altid på en hensigtsmæssig måde. Anbring skarpe genstande som klinger og knive i kraftige kasser, før de sættes væk – så er de i sikkerhed uden risiko for, at du skærer dig på dem, når du roder i en kasse med ”ting og sager”.
Magnetbånd er geniale, da de kan placeres hvor som helst i hele skuret (på vægge, bordplader osv.), så du altid har dit værktøj ved hånden. Klare plastkasser med skillerum er også praktiske til at holde styr på alle småtingene, f.eks. søm og skruer.
4. Farligt materiale
Hvis du opbevarer ting som maling, sprøjtemidler og olie i dit skur, skal du sørge for at gøre det på en sikker måde. Disse materialer skal altid opbevares i deres oprindelige emballage, så alle advarsler er tydelige, og der ikke er risiko for lækage eller spild.
5. Udnyt al pladsen
Du kan også bruge kroge og knager bag på døren for at få ekstra opbevaringsplads. Der kan du hænge forklæder, handsker, plader osv. – altså lette ting, som du ofte har brug for. Og husk at se op! Du kan udnytte al pladsen, f.eks. ved at sætte kroge i loftet og hylder over døren.
Hvad opbevarer du i dit skur, og hvordan holder du styr på det?
Skriv et svar