Sådan får du feng shui i soveværelset

Sådan får du feng shui i soveværelset

I vores forrige blogindlæg fortalte vi om fem basale principper for at bruge den kinesiske feng shui-filosofi i dit hjem.

Er du klar til at tage næste skridt? Læs videre, og bliv klogere på, hvordan du kan sove bedre, hvis du bruger feng shui i soveværelset.

Pas på døren!

 width=

I feng shui er placeringen af sengen altafgørende for at skabe positiv energi. Din seng skal stå sådan, at der er en væg bag den, og du kan se døren fra sengen.

Plads til to?

 width=

Hvis du placerer ens natborde på begge sider af hovedgærdet, skaber du balance og harmoni i dit forhold. Du kan også vælge to ens lamper, to stole, to puder… du har fanget idéen, ikke?

Et lowtech soveværelse

 width=

Vi glemmer det nogle gange, men i ordbogen er soveværelset forklaret som “et værelse til at sove i”.

Det er ikke meningen, du skal studere eller arbejde her, så sluk for telefonen, internettet og de sociale medier (bare husk at have vækkeuret slået til!).

Bløde farver og stoffer

 width=

Bliv i en neutral skala, og vælg varme jordfarver som fx terrakotta eller fersken. Pastelfarver som mintgrøn fremmer harmoni og afslappethed i soveværelset.
(Det giver faktisk god mening, men vi glemmer det måske alligevel!)

Vi kan altid tilføje detaljer med sengetøj i klare farver eller gardiner med mere spræl.

Lille spejl på væggen der

 width=

Jeg er ikke sikker på, at Snehvide er enig, men i feng shui siger man, at et spejl placeret foran sengen forstyrrer din søvn.

Nogle feng shui-entusiaster hævder endda, at et spejl i soveværelset er som at have en tredje person i forholdet.

Hvis du er glad for dit spejl i soveværelset, når du skal prøve tøj, så sørg for, at det ikke er lige overfor sengen.

Ifølge feng shui-folket hjælper et godt “soveværelses-feng shui” dig til at falde i søvn og sove godt natten igennem.

Så her til sidst har vi lavet en liste over det, du absolut ikke skal gøre, hvis du går efter feng shui:

  • Stil ikke sengen foran vinduet.
  • Hæng ikke hylder eller skabe over sengen.
  • Undgå vandelementer i soveværelset.
  • Hæng ingen lamper direkte over sengen.
  • Og en generel regel: Undgå rod.

For de fleste af os er det umuligt at tage hensyn til feng shui dos & don’ts, men du vælger selv, om du vil bruge nogle af elementerne.

Du skal dog ikke bekymre dig alt for meget om det … det er nemlig ikke særligt feng shui!

Skriv et svar