Det kan ske, at dine møbler får brug for et nyt hjem. Flytninger, især til noget mindre, eller udstationeringer kan betyde, at du får brug for en midlertidig opmagasinering.
Uanset om det drejer sig om kortere eller længere tid, skal du have møblerne pakket korrekt, så de holder til at stå opmagasineret.
Trin 1. Gør det rent
Uanset om det er en Wegner-sofa eller en IKEA-stol, skal du altid gøre tingene rene før opmagasineringen.
Så bliver de ikke ødelagt, mens de står pakket væk. Fjern støv med en blød klud, og gør møblet rent alt efter materiale:
- Træ: Voks kan forhindre, at træet tørrer ud og revner.
- Læder: Læderfedt holder læderet smidigt.
- Stof: Rengør med et antimikrobielt middel, og undgå skimmelsvamp.
Lad møblet tørre fuldstændigt. Det må ikke være fugtigt, når du stiller det til opmagasinering. Støv det af en sidste gang.
Trin 2. Skil det ad
Skil møblet ad i flere dele. Fjern bordben, skil garderobeskabe og skriveborde ad, og fjern hynderne fra sofaen.
Det er der flere fordele ved. Transporten bliver nemmere, der er mindre risiko for ridser eller buler, og opbevaringspladsen udnyttes.
Husk at lægge skruer og mindre dele i en pose, som sættes fast på det møbel, de hører til. Så er det nemmere at finde de rigtige skruer og bolte igen.
Trin 3. Pak det ind
Så skal møblerne pakkes ind, så de er beskyttet under opmagasineringen. Materialer som læder og træ skal kunne ånde.
Undgå at pakke dine møbler ind i lufttæt plast, da det fremmer skimmelsvamp og mug. Brug i stedet hundetæpper til at beskytte læder med og tæpper eller lagner til træ. Det er meget bedre til at sikre ventilation.
Brug bobleplast til at beskytte sarte ting som spejle, vaser og billedrammer.
Mindre ting kan komme i kasser. Brug flyttekasser af en god kvalitet og kassefyld til beskyttelse. Luk altid kasserne forsvarligt med pakketape eller strips.
Og skriv så udenpå, hvad der er indeni!
Trin 4. Opbevar det korrekt
Du opmagasinerer møbler – du spiller ikke Tetris! Dine møbler har brug for plads på et køligt og mørkt sted. Et lagerrum hos Shurgard er ideelt.
Om muligt skal du sætte møblerne på en palle, så de ikke står på gulvet. Og sørg for, at der er plads mellem møblerne og væggen. Når alting får plads, mindskes risikoen for, at tingene ødelægges.
Undgå at sætte tunge ting oven på en sofa eller madras. Det kan få dem til at falde sammen med tiden.
Og husk, at de ting, du først skal bruge, skal stå forrest. En lille gang ned gennem lagerrummet er en rigtig god idé, hvis du skal bruge noget, som står længere inde bagved.
Kig også på Shurgards ekspertråd til opbevaring, og få tips og tricks til alle trin i opmagasineringsprocessen.
Så skal dine møbler nok få det godt i deres nye hjem. Klar og parat til du skal bruge dem igen!
Skriv et svar